Danmarks første LNG-anlæg er åbnet i Padborg

Danmarks første LNG-anlæg til tung transport

Danmarks første tankanlæg til lastbiler, der kører flydende naturgas (LNG) ligger i Padborg - lige ved siden af en af Europas største grænseovergange. Padborg er en af Europas travleste transportcentraler, hvor over 7.000 lastbiler dagligt passerer igennem, hvilket gør anlægget til et knudepunkt for transport af varer mellem Skandinavien og resten af Europa. 

Hos Q8 har vi ét klart mål med projektet. Vi ser en stigende efterspørgsel på CO2e-reducerende løsninger inden for den tunge godstransport, og flere virksomheder stiller krav til, at deres gods fragtes med lavere CO2e-udledning, som kan opnås med fx flydende gas. Vi vil gøre det muligt for vores kunder at køre på mere klimavenlige alternativer, og med anlægget i Padborg har vi på sigt muligheden for at sikre vores kunder en endnu større CO2e-reduktion ved helt eller delvist at levere flydende biogas fra anlægget, siger Gert Thomasen, Head of Fleet & IDS hos Q8.

Da LNG allerede er et udbredt brændstof i flere dele af Europa, kommer placeringen således til at udgøre den danske forlængelse af IDS' samlede europæiske netværk af anlæg, hvor der kan tankes LNG, der på nuværende tidspunkt tæller +38 lokationer i Europa.

Anlægget i Padborg bliver fuldautomatisk og kræver intet personale – chaufføren kan nemt selv fylde sin tank. Anlægget vil kunne imødekomme alle typer af lastbiler.

Læs mere om LNG her

 

Billede: Makeen Energy