Nu kan der tankes LNG i Hirtshals
tor, 02/08/2024 - 09:19
I samarbejde med Hirtshals Havnefond og Hirtshals Transport Center har Q8 nu åbnet en af landets første tankstationer med flydende naturgas (LNG) til lastbiler. Med åbningen bliver den såkaldte Jyllandskorridor fra den dansk-tyske grænse til Hirtshals den første længere strækning i Danmark, hvor gasdrevne lastbiler kan bruges på lige fod med traditionelle, dieseldrevne lastbiler.
I 2022 åbnede Q8 Danmarks første tankstation med LNG til lastbiler i Padborg, som har været en succes, og nu bliver endnu et vigtigt skridt taget. Den 7. februar åbnede LNG-anlæg officielt i Hirtshals.