IDS ekspanderer til Centraleuropa
Med over 600 anlæg på vigtige steder i hele Europa ved International Diesel Service (IDS) alt om internationale transportvirksomheders behov for brændstof. IDS er et datterselskab af Kuwait Petroleum Company, og virksomheden er en langsigtet spiller i brændstofbranchen. Derfor og for at imødekomme deres kunders behov investerer de i flere og flere strategisk placerede anlæg i Europa.
Helt konkret betyder dette, at IDS er godt i gang med at udvide deres aktiviteter til nye markeder såsom Kroatien og Slovakiet. IDS har for nylig tilføjet nye anlæg til deres netværk i de lande. Virksomheden er også i gang med at etablere nye anlæg i de centraleuropæiske lande, hvor de allerede er til stede på markedet, såsom i Gdansk i Polen.
Virksomhedens netværk vokser også i Vesteuropa, og de fortsætter med at investere i og styrke deres tilstedeværelse i lande, hvor de længe har været aktive, såsom Tyskland, Holland, Frankrig og Italien. Dette illustreres tydeligt ved opførelsen af en helt ny tankstation i Mulhouse (Frankrig) og udvidelsen af IDS-netværket i Tyskland med 13 nye steder.
Strategisk udvalgte steder
Hvert nyt anlæg ligger tæt på enten en grænseovergang, en havn, vigtige vejkryds eller store tilkørselsveje, der er populære blandt lastbilchauffører. Stederne er nøje udvalgt og planlagt. Målet er at placere tankstationerne på steder, hvor der er mere end nok plads til dem, så lastbilchaufførerne kan nyde godt af den bedst mulige tilgængelighed og få adgang til de faciliteter, de har brug for.
Pieter Declerck, administrerende direktør for IDS Europe, bekræfter, at disse nye åbninger er en del af en langsigtet plan. “Alle disse nye steder er et bevis på, at vi hos IDS går efter at give vores kunder den service, de ønsker og har brug for, i hele Europa. Men det slutter ikke her. Vi vil fortsætte med at investere i fremtiden”.
Topprioritet: Kundetilfredshed
IDS fokuserer på at yde den bedst mulige service og den højeste grad af kundetilfredshed til virksomheder, der beskæftiger sig med langdistancetransport. Det er derfor, at de i så høj grad investerer i sikkerhed og kontrol – en strategi, der har givet virksomheden en førende position inden for området. Det er også derfor, at alle vejafgifter og billetter til europæiske veje nu kan blive betalt på forhånd.
IDS var den første brændstofleverandør, der lancerede kontaktløse dieselkort med RFID-chip og en PIN-kode – til endnu hurtigere og sikker betaling. Hver transaktion bliver godkendt online, og et sikkerhedsteam sidder klar 365 dage om året for at tjekke mistænkelige transaktioner.
IDS-kunder kan administrere og blokere deres kort via hjemmesiden, og de kan angive den maksimale mængde brændstof, der kan tankes pr. kort og pr. anlæg. Alle transaktioner i hele netværket kan ses med det samme. IDS giver kunderne maksimal gennemsigtighed og indsigt i alle brændstofpåfyldninger.
En nyligt lanceret IDS-service giver kunderne mulighed for at betale vejafgifter på europæiske motorveje elektronisk – en ny garanti for brugervenlighed, sikkerhed og kontrol. Og en ny måde, hvorpå kunderne kan få alt det, de har brug for, når de er på farten.