IDS lancerer det første kontaktløse dieselkort til det professionelle transportmarked
International Diesel Services er den første brændstofleverandør, der lancerer et kontaktløst dieselkort til sine kunder i transportsektoren. Med dette nye kontaktløse dieselkort hæver IDS standarden for sikker og kontrollerbar optankning for professionelle transportører. Det nye IDS-dieselkort er et kontaktløst kort med RFID-chip og personlig PIN-kode. Disse kort behøver ikke at blive indsat i en betalingsterminal, hvilket gør transaktioner sikrere og hurtigere og garanterer den højeste grad af sikkerhed. Med lanceringen af dette kort styrker IDS sin position som leverandør af de mest sikre brændstofløsninger til det professionelle marked.
IDS har allerede sikre tankstationer med en central online autorisationskontrol for alle transaktioner, et sikkerhedsteam, der overvåger alle transaktioner dagligt, og kundeservice 24/7, der blandt andet kan blokere et chaufførkort i tilfælde af tyveri. På vores webside kan IDS-kunder håndtere, blokere eller indstille den maksimale mængde brændstof, der kan tankes på et givent tidspunkt.
De kontaktløse kort er udstyret med en avanceret RFID-chip. Dette gør IDS-kort til high-end-løsningen til transportsektoren. Det kontaktløse chipkort læses ved at holde det foran betalingsterminalen, hvorefter PIN-koden indtastes, og transaktionen autoriseres centralt. Kortene er udviklet i overensstemmelse med de nyeste sikkerhedsstandarder.
Løbende innovation
Mens det nye kontaktløse dieselkort giver IDS en førende position, hvad angår sikre brændstoftransaktioner, vil virksomheden blive ved med at satse på udvikling og lancere et kontaktløst to-kortsystem i fremtiden. Denne løsning fungerer med et truck-kort og et chaufførkort: Det førstnævnte kort skal opbevares i lastbilen. Det andet kort er personligt ligesom et betalingskort, og det er knyttet til en bestemt chauffør, som er den eneste, der kender PIN-koden. Brændstoffet vil kun blive frigivet, hvis begge kort er registreret centralt på samme sted, og den korrekte PIN-kode indtastes.
”Sikkerhed og kontrol er i højsædet hos IDS. Vi har kameraer på stedet, central online transaktionsautorisation og et sikkerhedsteam, der løbende registrerer og undersøger mistænkelige transaktioner. Lanceringen af disse nye dieselkort er endnu et skridt på vejen til at yde den højeste sikkerhed og mest omfattende kontrol på markedet", siger Pieter Declerck, General Manager hos IDS. ”For det gennemsnitlige transportfirma udgør brændstofforbruget 35 % af deres samlede omkostninger. Ved at lancere dette chipkort i hele Europa tilbyder vi transportvirksomheder en ny løsning, der eliminerer risici på nationalt og internationalt plan”.